Børnenes Madhus

Little Italy (6.-9. klasse) Udsolgt

#
Little Italy (6.-9. klasse)
Hvornår:
31.10.2018 til 02.11.2018, kl. 09:00-13:00
Hvor:
Københavns Madhus, Slagtehuset
Slagtehusgade 11, 1705 København V, Danmark

Tre dage i Børnenes Madhus: Hvorfor er skorpen sprød på en pizza? Hvad er en saltimbocca? Og kan man selv tilberede en hel blæksprutte?

Kom og oplev glæden ved at lave mad sammen på en guidet tur rundt i italienske klassikere. I bedste Børnenes Madhus-ånd er vi nysgerrige på, hvorfor netop det italienske køkken er så populært, og hvad der skal til for at lykkedes med at finde den gode smag. Over tre dage får vi styr på hemmeligheden bag et af Europas bedste og mest solrige køkkener.

Måske er det lettere end I tror: Simple retter, godt håndværk og friske råvarer er i hvert fald kodeordene, når vi sammen går i køkkenet og laver udvalgte italienske retter. Vi dykker ned i den italienske madkultur med stolte traditioner og masser af velsmag.

Vi skal blandt andet bage pizza fra bunden, lave hjemmelavet frisk pasta og gnocchi og vi skal lave dejlig sød dessert fra støvlelandet. Alle tre dage i køkkenet afsluttes med fællesspisning af dagens frembragte retter.

På dette kursus lærer I

  • Om råvarerne - I lærer om udvalgte råvarer og krydderier, der er typisk for den italienske madkultur og de dele af Italien, som retterne kommer fra. Kendetegnet er typisk få råvarer med meget smag. I lærer om grøntsagernes sæson. I lærer om økologi og bæredygtighed.
  • Om håndværket - I lærer om hvordan man med få enkle metoder kan skabe stor velsmag i gryderne og hvilke redskaber og køkkenværktøj der skal til. I lærer at bage sprødt og koge blødt. Og så skal I have styr på udtrykket al dente!
  • Om smagen - I lærer om grundsmagene og hvordan man, med simple ingredienser, kan få vidunderlig smag i grøntsager, brød og pasta. I lærer tilsmagningens grundprincipper og hvordan man kan arbejde bevidst med tilsmagning af mad i samspil med grundsmage og krydderier.
  • Sproget om maden - I lærer at sætte ord på smag og at tale om smag. I lærer at sætte ord på jeres egne præferencer inden for mad og I sætter ord på det, I har lært. I lærer om jeres eget madmod, at tale om madmod og hvordan man kan blive en madmodig kok og supersmager.

Hvem er kurset for

 Kurset er for 6. - 9. klasser i den københavnske folkeskole. Forløbet er tilpasset målgruppen, så tilmeld kun ovenstående klassetrin. Der er plads til en klasse pr. kursustilmelding.


Log ind