Indlæser...

Børnenes Madhus

Cooking Kids | Torsdag Udsolgt

#
Cooking Kids | Torsdag
Hvornår:
30.08.2018, kl. 09:00-13:00
Hvor:
Københavns Madhus, Gården
Ingerslevsgade 44, 1705 København V

Kokketricks og køkkenfærdigheder! 

Der bliver kamp til stregen, når Cooking Kids løber af stablen for syvende gang. Her dyster 5. og 6. klasser i madhåndværk, og årets tema er smørrebrød. 

Cooking Kids handler om at få børn til gryderne, skubbe til deres interesse for madlavning og udvikle deres madhåndværk. Samtidig er det en rigtig god dag for udvikling af klassens samarbejde og fællesskab, hvor eleverne skal dyste i smag, samarbejde og sammenhold. Hver klasse deltager som et stafethold, der på tid skal hakke, snitte, stege og heppe sig igennem 4 forskellige retter. 

Årets dommere er garvede kokke fra den københavnske restaurantscene og kokkeelever fra Hotel og Restaurantskolen

Konkurrencen foregår udendørs og er for skoleklasser fra Københavns Kommune.

Program

Udover selve konkurrencen, kan eleverne besøge Kokkenes Værksted, hvor den danske kandidat til Bocuse d’Or, Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel, viser eksempler på de teknikker og råvarer, han arbejder med forud for verdensmesterskaberne i Frankrig i 2019. Eleverne kan også møde MIT kokkeri og lave smagsprøver fra deres kogebog.

Hvem kan deltage?

  • 5. og 6. klasser i folkeskoler i Københavns Kommune. Deltagelse er gratis. 
  • Der er plads til 12 klasser i konkurrencen – hver dag.
  • Hver skole kan tilmelde én klasse hver dag. Den samme klasse må ikke deltage flere dage.
  • Det kræver ingen faglig forberedelse for hverken lærere eller elever.
  • Hele klassen deltager som et stafethold. Derfor skal klassen på forhånd deles op i 4 hold af 6 elever (1 hold pr. runde). Er der færre end 24 elever i klassen, kan nogle af eleverne deltage ved mere end én disciplin.
  • Eleverne skal medbringe madpakker. Der bliver udleveret vand og smagsprøver i løbet af dagen. 

Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen eller det praktiske, er du velkommen til at kontakte Børnenes Madhus via mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Råvarer og præmier er sponsoreret af REMA 1000. 


Log ind