Indlæser...

Børnenes Madhus

Mormormad (2 dage) Udsolgt

#
Mormormad (2 dage)
Hvornår:
19.03.2018 til 20.03.2018, kl. 09:00-13:00
Hvor:
Københavns Madhus, Slagtehuset
Slagtehusgade 11, 1715 København V, Danmark

Vi gentager succesen! Til foråret slår vi køkkendørene op til endnu en omgang mormormad! 

Mormormad handler om glæden ved klassisk mad, der smager af barndomsminder og gamle dage. Derfor skal vi lave god mad fra bunden og arbejde med klassiske tilberedningsmetoder og køkkenteknikker. Undervejs taler vi om gamle dage uanset hvor man kommer fra og uanset om det er mormor, farmor, onkel eller tante, der laver maden.

Mormormad er at være smart i et køkkenet, udnytte alle råvarerne til fulde og finde den gode smag. Vi skal sylte, salte og røre en frikadellefars. Vi skal lave opbagt sovs og se, hvor mange retter vi kan få ud af en hel kylling. Mormormad er også det søde køkken, så vi skal naturligvis også bage søde sager til både eftermiddagskaffen og dessert.

Kort sagt: Klassisk mad med omtanke og velsmag.

På dette kursus lærer I: 

  • Om råvarer – Hvilke råvarer kendetegner det klassiske mormorkøkken, hvor kommer de fra og hvornår er de i sæson?
  • Om håndværket – At kunne navigere i køkkenet og mestre mormors gode madhåndværk, så man kan lykkes med kursets opskrifter.
  • Om smag og grundsmag – At smage på mormormad og de ingredienser, der anvendes, at bedømme maden og smage retterne til, så de smager godt!
  • Sproget om maden – At sætte ord på smage og konsistenser, der er særligt kendetegnende for mormors køkken. Eleverne lærer også om madmod og om, hvordan man kan blive mere madmodig.

Hvem er kurset for:

Kurset er for indskolingsklasser i den københavnske folkeskole.
Der er plads til 1 klasse pr. kursustilmelding.


Log ind