For private

Fermentering for begyndere Udsolgt

#
Fermentering for begyndere
Hvornår:
31.05.2018, kl. 17:00-20:00
Hvor:
Københavns Madhus, Slagtehuset
Slagtehusgade 11, 1705 København V, Danmark
1 billet
720,00 kr.

Foto: Linn Gubbström

Sprøde, syrlige og knasende. Fermenterede råvarer kan være med til at give dine retter det lille ekstra. Metoden har været anvendt i tusindvis af år til at konservere frugt og grønt, og nu kan du lære det gamle håndværk på vores fermenteringskursus for begyndere.

Ordet fermentering betyder at gære – og når man først har styr på grundteknikkerne, kan man fermentere og konservere stort set alle typer frugt og grønt. På dette kursus lærer du om bakteriernes forunderlige verden, når vi går i køkkenet og laver sprudlende kombucha, krydret kimchi og syrlig surkål.

Hvad lærer du?

På kurset lærer du om gæringsprocessen bag fermentering, og hvad man skal gøre for at sikre et godt miljø for de gode bakterier. Du får en række grundteknikker af vores kok, der klæder dig på til at gå hjem og eksperimentere i dit eget køkken. På kurset bliver du kastet ud i selv at producere fermenterede råvarer, men derudover får du også mulighed for at smage på en række forskellige fermenterede råvarer som vores kok har tilberedt på forhånd.

  • Du lærer at lave kimchi, kombucha og surkål. 
  • Du lærer grundteknikkerne, så du kan eksperimentere videre hjemme i dit eget køkken.
  • Vi gennemgår også lagefermentering, så du kan fylde forrådskammeret med årstidens fruft og grønt. 

Det praktiske

Vi starter med skuekøkken og lidt smagsprøver. Herefter skal du selv prøve kræfter med forskellige fermenteringsdiscipliner. Medbring et par beholdere så du kan få smagsprøver med hjem. Der vil være byg-selv sandwiches og fællesspisning som afslutning på kurset.
Vores værter sørger for alt det praktiske, så du skal blot møde op og suge til dig af viden og inspiration.


Log ind