For private, Børnenes Madhus

Bageskole med Katrine Klinken (11-13 år)

#
Bageskole med Katrine Klinken (11-13 år)
Hvornår:
07.04.2018 til 21.04.2018, kl. 11:00-14:00
Hvor:
Københavns Madhus, Slagtehuset
Slagtehusgade 11, 1705 København V, Danmark
1 billet (12 ledige pladser)
650,00 kr.

Så er der igen Lørdagsmadskole i Børnenes Madhus – med fokus på brød og bagværk fra både det salte og søde køkken.

I Børnenes Madhus har vi en mission om at give børn og unge redskaberne til at lave god og velsmagende hverdagsmad. Derfor handler vores fritidshold om at vække børnenes nysgerrighed og madglæde, og give dem konkret viden om tilberedningsteknikker og spændende råvarer, samtidig med at de har det sjovt.

Denne madskole står i bagningens tegn, og kok og kogebogsforfatter, Katrine Klinken, leder slagets gang. Undervejs vil børnene møde bagningens grundteknikker, lære at lave en god dej og kende forskel på de forskellige meltyper og deres anvendelsesmuligheder. Madskolen forløber over tre lørdage og hver gang afsluttes med et fælles måltid og smagning af bagværket. 

På madskolen sætter vi fokus på:

  • Råvarekendskabet - Vi sætter fokus på hvor råvarerne kommer fra, årets sæsoner og naturens kredsløb. Vi anvender altid økologiske råvarer på vores kurser og børnene oplever, hvordan råvarer bliver til måltider.
  • Madhåndværket - Børnene skal kunne navigere i et køkken og have grundlæggende kendskab til køkkenets forskellige discipliner.
  • Smag og grundsmagene - Vi lægger fundamentet for forståelsen af velsmag og udvikling af børnenes egen smag. Hvad kan man smage? Surt, sødt, salt, bittert, umami.
  • Sproget om mad - Mad er også sprog, og med et tydeligere sprog om mad, råvarer, smag og konsistens, styrker vi evnen til at træffe valg, og til at bestille livretten hos forældrene og lave mad med vennerne

Hvem er madskolen for:

Madskolen er for både nye og mere erfarne børnekokke i alderen 11-13 år. 


Log ind